Gå til hovedindhold

Redskaber

Redskaber til at kvalificere din bekymring og afsøge løsninger: Kortlægning, systematisk dataindsamling, analyse og problemløsningsmodeller mv.

Værktøj

Systematisk dataindsamling kan handle om at føre registreringer over en periode for at undersøge grundlaget for den bekymring, vi har.

Det gælder dog ikke ved mistanke om vold og overgreb. Se: Når sagen er akut.

Systematisk dataindsamling kan gøres på flere forskellige måder, afhængig af faglighed, arbejdsområde mv. Dataindsamlingen kan både omhandle bekymringen for et enkelt barn eller en gruppe. Udfordringer knytter sig dog sjældent til et enkelt barn. Omgivelserne og netværket er derfor vigtige i forhold til at finde løsninger. Derfor er det ofte en fordel at indsamle systematiske data om den sammenhæng udfordringerne viser sig i.

Et par eksempler:

Undersøg grundlaget for din bekymring

Før f.eks. registreringer i en 14 dages periode. Når du har defineret din bekymring, kan du eksempelvis registrere:

  • Hvor ofte ser du det, der bekymrer?
  • På en skala fra 1-10, hvor bekymret bliver du for det, du ser?
  • Hvor ser du potentialer og ressourcer?

Undersøg sammenhængen udfordringerne optræder i

Du kan evt. bruge nedenstående spørgsmål som udgangspunkt for en systematisk dataindsamling

  • I hvilke situationer ser du det, der bekymrer/optræder udfordringerne?
  • Hvor hyppigt opstår disse situationer, og hvor længe varer de?
  • Hvem er til stede i disse situationer?
  • Hvad sker der/hvem gør hvad?
  • Hvad kendetegner situationer, hvor udfordringerne/bekymringen ikke optræder?

 

I guide til håndtering af bekymrende fravær er beskrevet fremgangsmåden til vurdering af bekymrende fravær.

Systematisk dataindsamling kan også handle om at undersøge den generelle trivsel med et kortlægningsværktøj. 

På dagtilbudsområdet bruger vi eksempelvis:

  • Sprogvurdering
  • Hjernen og Hjertet - Dialogvurdering
  • DPU (Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse)
  • Børneinterview
  • Observationer af den bekymrende adfærd

På skoleområdet bruger vi eksempelvis:

  • Sprogvurdering
  • Fraværsdata
  • Klasselog
  • Observationer af den bekymrende adfærd

Det kvalificerer det tværfaglige samarbejde, når vi arbejder systematisk med analyse- og problemløsning. Det kan derfor være vigtigt at bringe analyser og problemløsning med ind i det tværfaglige arbejde, da det kan indeholde vigtige oplysninger for samarbejdspartnere og give et godt afsæt for det videre samarbejde omkring børn.

Skoler og dagtilbud har valgt forskellige modeller som udgangspunkt for dette arbejde.

Dagtilbud

Skole

I Ikast-Brande Kommune sprogvurderer vi børnene ved hjælpe af Rambølls værktøj Rambøll Sprog, der bygger på det nationale sprogvurderingsmateriale, der er udviklet af Børne- og Socialministeriet.

Rambøll Sprog er et redskab til vurdering af et- og tosprogede børns sprog i treårsalderen, inden skolestart og i begyndelsen af børnehaveklassen. Materialet er tilpasset børnenes alder, så der er forskel på de tests, der anvendes til de forskellige aldersgrupper.
 
Børnenes kompetencer testes inden for fire sproglige dimensioner:
 
Produktivt talesprog
Receptivt talesprog
Lydlige kompetencer
Kommunikative kompetencer


På baggrund af sprogvurderingen beregnes en samlet "score" med en værdi mellem 0 og 100 for barnets samlede sprogformåen. Herefter indplaceres de sprogvurderede børn i følgende tre kategorier:


• Generel indsats - omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog, og har en god forståelse for sproget.

• Fokuseret indsats - omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst ét sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder.

• Særlig indsats - omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats medfører ofte en indstilling til PPR.

5% af landets børn falder i gruppen med behov for en særlig omfattende
sproglig indsats.

10% falder i gruppen, hvor der er behov for en mindre, men dog stadig fokuseret
indsats.

85% af børnene, falder i gruppen, som blot har behov for en "generel" normal sproglig indsats.