Skip to main content

Fælles sprog og begreber

Tidlig indsats, rettidig indsats, beskyttende faktorer og risikofaktorer.

To piger i hængekøje

Hvad er tidlig indsats?

Tidlig indsats har et udviklende og forebyggende sigte. Forebyggelse kan man dele op i tre typer af indsatser, der bygger oven på hinanden med stigende grad af intensitet og målrettethed i forhold til det individuelle barn og familien. De tre typer af indsatser er illustreret i en pyramide for at vise, hvordan de bygger oven på hinanden:

De generelle indsatser handler om at opbygge og udvikle kompetencer i et trygt læringsmiljø med positive relationer. I det gode læringsmiljø er de forebyggende indsatser derfor indlejret i den generelle pædagogik og retter sig mod de mål, der handler om at skabe betingelser for trivsel og udvikling af sociale, emotionelle og faglige kompetencer.

De generelle indsatser er for alle børn, og de retter sig mod at styrke generelle beskyttende faktorer.

I Ikast-Brande Kommune sikrer den kommunale sundhedspleje tilsyn med barnets sundhed, trivsel og udvikling og alle dagtilbud og skoler arbejder kontinuerligt for at forbedre læringsmiljøerne og den generelle pædagogik, så de beskyttende faktorer styrkes. Dette er med til at sikre kvaliteten i den tidlige indsats for alle børn.

De specifikke og individuelle indsatser retter sig mod den rettidige indsats.

Hvad er rettidig indsats?

I Ikast-Brande Kommune definerer vi rettidig indsats som den indsats og de handlinger, vi gør, når vi bliver opmærksomme på, at der er grupper af børn eller individuelle børn, som måske har behov for ekstra støtte eller hjælp. Rettidig indsats handler om at gribe ind før udfordringer vokser og sætter en negativ udvikling i gang. Uanset om det er i en kort periode, om hjælpen skal gives inden for den generelle pædagogik i skole eller dagtilbud eller, om der skal suppleres med en specialiseret indsats fra andre afdelinger, der eventuelt er af mere langvarig karakter. Rettidig indsats forekommer inden for alle tre typer af indsatser, men det er særligt i de specifikke og individuelle indsatser, vi har behov for at mødes tværfagligt.

Hvor de generelle indsatser er for alle børn, har de specifikke indsatser til formål at sætte ind med specifikke tiltag rettidigt. Dette for at støtte op om børn og gruppers udvikling i en positiv retning. Det er indsatser, der støtter, at det enkelte barn eller grupper kan få gavn af den generelle indsats i fællesskabet. De specifikke indsatser bygger på viden om, hvordan vi kan styrke beskyttende faktorer i miljøet, eksempelvis ved at styrke de relationer børn indgår i. Indsatserne kan også have elementer, der handler om at reducere betydningen af - eller fjerne - risikofaktorer. Se nedenstående menupunkter.

De individuelle indsatser er ofte af mere indgribende karakter, da de retter sig mod at vende en negativ udvikling, der allerede er i gang. Selvom de individuelle indsatser er af mere indgribende karakter, og ofte har både kompenserende og udviklende sigte, vil de ofte finde sted i det fællesskab, barnet er en del af. Det betyder, at arbejdet i de individuelle indsatser ofte vil have både elementer, der handler om at styrke beskyttende faktorer i relationer, barnets kompetencer og i miljøet samt elementer, der handler om at reducere betydningen af eller fjerne risikofaktorer.

Beskyttende faktorer

Der er en række faktorer, der virker beskyttende, når børn oplever udfordringer i livet. Disse faktorer hænger sammen med det, alle børn har brug for i forhold til at trives og udvikles. Selvom nogle faktorer er en del af barnets medfødte genetik, viser forskningen også, at det vi har med os fra generne, kan påvirkes markant af det miljø, vi lever i. Det giver derfor god mening at arbejde på at styrke de beskyttende faktorer, der hvor børnene tilbringer en stor del af deres vågne tid, nemlig i dagtilbud og skole.

Arbejdet med at styrke de beskyttende faktorer er det bærende i Ikast-Brande Kommunes Børne- og Ungepolitik. Se også sammenhæng med Børne- og ungepolitikken

Som fagprofessionelle arbejder vi på at styrke de generelle beskyttelsesfaktorer for børn og unge i vores kommune. Dette er afspejlet i de generelle indsatser, der arbejdes med i vores sundhedspleje, dagtilbud og skoler:

Godt i gang

LP

PALS

PotentialeProfilen

DUÅ

KRAP

Arbejdet på det specialiserede område i Børne- og Familieafdelingen retter sig ligeledes mod at styrke de beskyttende faktorer.

Når et barn mistrives, arbejder vi på at styrke beskyttelsesfaktorer samt fjerne eller mindske betydningen af risikofaktorer.

Det er vigtigt med fælles viden om disse faktorer for at:

  • Have en fælles referenceramme
  • Kunne give inspiration til fælles tværfaglig vurdering

Se skema med beskyttende faktorer her (pdf).

Risikofaktorer

Der kan også være faktorer i et barns liv, der udgør en risiko. Risikofaktorer er ikke ensbetydende med, at barnet har problemer eller er udsat. Der er dog grund til at være opmærksom på trivslen, hvis et barn er i en position med flere risikofaktorer, eller hvis risikofaktorerne stiger i intensitet og varighed. Det er vigtigt at huske, at langt de fleste børn klarer sig godt på trods af såvel medfødte sårbarheder som de situationer, de møder i livet.

Når et barn mistrives, arbejder vi på at styrke beskyttelsesfaktorer samt fjerne eller mindske betydningen af risikofaktorer.

Det er vigtigt med fælles viden om disse faktorer for at:

  • Have en fælles referenceramme
  • Kunne give inspiration til fælles tværfaglig vurdering

Se skema med risikofaktorer her (pdf)